Den lille Havfrues Sang

Nordenvind knuser det blikstille vandspejl

Havstormen suser og flænser hvert skibssejl

Sømænd begravet

så dybt under havet

hvor lyset ej mere når ned

Mandskrop fandt hvile ved Dybhavets bred.

Fra Dybhav - det sorte

på søhesteskimmel

til Lyshavets porte

ad stjernernes vrimmel

går kurs mod udødelighed.

Skumsprøjtet skinner og perler på bølgetop,

hvide er kinder - som havfruers døde krop

Varsomt på armen og tæt ind til barmen

jeg trykker Din kuldeblå mund

Lægger Dig blødt på en sanddynes grund.

Bag vippernes gitre

af drømme behaget

øjnene sitrer

så yndigt - betaget

af hende fra Dybhavets bund.

Vindorglet bruser mod højeste himmelhvælv

Kærlighed knuser hver sten i et hjerteskælv

Sydlige vinde

Oh gid jeg var kvinde

Jeg ofrer mit havfrueblod

Ofrer mit liv for en menneskefod...

Kærlighedsringe

et guldsegl på finger

kan døden betvinge

så sjælen får vinger

For Din skyld jeg alting forlod.